← Alle indlæg

Synology

Opsætning af sikkerhedskamera på Synology NAS

24. september 2026

Denne vejledning beskriver en praktisk opsætning af videoovervågning på en Synology NAS med Synology Surveillance Station. Guiden tager udgangspunkt i en Synology-router, en offentlig IP-adresse og IP-kameraer, eksempelvis Hikvision.

1. Kontroller netværket

Inden installationen påbegyndes, skal netværket være klar. Kunden skal have en Synology-router, en offentlig IP-adresse, en Synology NAS med internetadgang samt de IP-kameraer, der skal tilsluttes det lokale netværk.

2. Ændr porten på Synology NAS

Log ind på DSM og gå til:

Kontrolpanel → Login-portal → DSM

Her kan DSM's HTTP- og HTTPS-porte ændres. I den oprindelige opsætning anvendes HTTP-port 8000 og HTTPS-port 8001. Brug HTTPS til ekstern adgang, og gem ændringerne.

Synology DSM Login-portal med HTTP-port 8000 og HTTPS-port 8001
DSM-portene ændres under Kontrolpanel → Login-portal → DSM.

3. Installer Surveillance Station

Åbn Pakkecenter på Synology NAS'en, og installer Surveillance Station. Surveillance Station bruges til administration af IP-kameraer, livevisning, optagelser og hændelsesregistrering.

4. Klargør Hikvision-kameraerne

Hvis der anvendes Hikvision-kameraer, og du ikke kan komme ind på kameraets webinterface, kan det være nødvendigt først at nulstille kameraet. Brug derefter Hikvision SADP Tool til at finde og aktivere kameraet på netværket.

Kontroller IP-adresse, port, subnet og gateway, så kameraet befinder sig på samme netværk som NAS'en. 

Hikvision SADP Tool med kameraets IP-adresse og netværksindstillinger
Find kameraet i SADP Tool, og kontroller dets netværksindstillinger.

5. Tilføj kameraet til Surveillance Station

Åbn Surveillance Station, og tilføj kameraet. Indtast kameraets IP-adresse, port, brugernavn og adgangskode. Kontroller derefter, at forbindelsen fungerer, og at livebilledet kan vises.

6. Opsæt bevægelsesregistrering

Åbn kameraets indstillinger i Surveillance Station, og gå til begivenhedsregistrering eller bevægelse. I den oprindelige opsætning anvendes Surveillance Station som algoritmekilde. Juster følsomhed og tærskel efter behov, og test opsætningen, så der ikke opstår unødvendigt mange hændelser.

Indstillinger for bevægelsesregistrering i Synology Surveillance Station
Eksempel på bevægelsesregistrering med Surveillance Station som algoritmekilde.

7. Opsæt Monitor Center

Åbn Monitor Center i Surveillance Station. Tilføj de ønskede kameraer, opbyg den ønskede livevisning, og gem opsætningen.

8. Opsæt DDNS

Gå til:

Kontrolpanel → Ekstern adgang → DDNS

Opret et Synology DDNS-navn, eksempelvis kundenavn.synology.me. Det giver et fast navn, der kan bruges til ekstern adgang.

9. Opsæt routerkonfiguration

Gå til Ekstern adgang → Routerkonfiguration, og opret den nødvendige adgang til det indbyggede program Administration-UI. Kør forbindelsestesten, og kontroller, at testresultatet er OK.

Synology DSM Router-konfiguration med Administration-UI på port 8001
Router-konfiguration med Administration-UI og forbindelsestest.

10. Opsæt Synology Cam på mobilen

Installer Synology Cam fra telefonens appbutik. I den oprindelige opsætning forbindes der eksempelvis til kundenavn.synology.me:8001 med brugerens brugernavn og adgangskode.

Synology Cam-appen på en mobiltelefon med live-visning fra flere kameraer
Synology Cam viser live-billeder fra alle kameraer på mobilen.

Sikkerhed og firewall

Når et overvågningssystem gøres tilgængeligt fra internettet, bør sikkerheden prioriteres. Brug HTTPS og stærke, unikke adgangskoder. Sørg også for løbende at opdatere DSM, Surveillance Station og kameraernes firmware.

Begræns eventuelt adgangen til Danmark

Hvis systemet kun skal anvendes fra Danmark, kan Synology NAS'ens firewall konfigureres, så eksterne forbindelser til de relevante tjenester kun tillades fra danske IP-adresser. Det kan reducere antallet af uvedkommende forbindelsesforsøg fra udlandet.

Firewall konfigureres eksempelvis under:

Kontrolpanel → Sikkerhed → Firewall

Opret en regel, der tillader forbindelser fra Danmark og blocker alt andet til 8001. Overvej også VPN som et alternativ til direkte eksponering af DSM på internettet.

Har du spørgsmål til din IT?

Vi hjælper gerne med en uforpligtende snak om jeres IT og sikkerhed.

Kontakt os